Her kan du se, hvordan en fiskefilet bør paneres og steges på panden. Dette er også en guide til panering generelt, da du kan skifte fisken ud med en anden slags kød, hvis du ønsker dette. Denne fremgangsmåde er en måde at gøre det på – nogle vil måske vælge at bruge mel, og andre vil undlade at bruge smør til stegningen. Gør det, som din mor vil har gjort! 😉

Æg

Slå æg ud i en skål. 2 æg er rigeligt til i hvert fald 15 fileter. Pisk det og tilsæt gerne lidt piskefløde, for at få massen til at hænge bedre sammen.

Rasp

Fyld en skål/fad med rasp – spar ikke på det. Bland salt og peber i. Husk at få blandet det godt sammen.
Her kan man også vælge at putte lidt mel i raspen – det er dog ikke gjort her.

Æg med fisk

Hvis fiskene er våde, når du skal til at panere dem, så grib et stykke køkkenrulle, og tør vandet forsigtigt af.
Læg fiskefileterne i æggeblandingen og smør dem godt ind.

Rasp og fisk

Tag fat i den ene ende af fiskene og læg dem i raspen. Vend dem rundt og brug den anden hånd til at drysse rasp på oversiderne. Sørg for at der klæber rasp overalt på fiskene.

Smør

Gør en pande varm og smelt en god klat smør på den. Du kan også vælge at bruge rapsolie eller en god blanding. Her er både brugt smør og lidt olie.




Panering

Læg fiskefileterne på panden og giv dem ca. 3 min. på den ene side. De skal være gyldne og let sprøde.

Panering af fisk

Inden du vender dem, er det en god idé at give panden en ekstra klat smør, så den anden side af fiskene også får noget at hygge sig med.

Fiskefileter vendes

Vend nu fileterne forsigtigt, så de ikke knækker. En god idé er, både at bruge en paletkniv og en gaffel, når du vender dem.

Sprød fiskefilet

Når fiskefileterne er gyldne og let sprøde, som den på billedet, er de klar, og du er nu færdig med din panering. Tag dem af panden.

Fiskefileter klar til servering

Sådan panerer man fiskefilet! Fiskefileterne er nu klar til at blive spist. Anret dem på et fad, pynt med lidt citron, og server!